El-programmet fra Scania er rullet ud i første bølge, og vi har haft lejlighed til at prøvekøre den foreløbige elektriske topmodel fra den svenske fabrik på dansk vej
Udrulningen af Scanias elektriske program er sket glidende igennem de seneste år. Fabrikken i Södertälje er en af dem, der har troet - og stadig tror - på hybrid-teknologien, og i de seneste år har flere firmaer herhjemme set lyset i dette, særligt til distribution i ydertimerne, når der er brug for både rækkevidde og mulighed for (næsten) lydløs kørsel.