Artiklen er opdateret 14/10 kl. 17:50.
Tvangsopløsninger og stribevis af konkurser. Og nu kan den kontroversielle vognmand Børge Pedersen, også kendt som ”Børge Op og Ned”, præsentere endnu en konkurs. Børge Pedersen Vildbjerg ApS, der har otte godskørselstilladelser, er ifølge Statstidende under konkurs. Firmaet skiftede navn 6. oktober til Selskabet af 1/10-2022 ApS. 29. juli fratrådte Børge Pedersen som direktør for firmaet og Stine Louise Andersen tiltrådte. I forbindelse med navneskiftet 6. oktober skiftede firmaet også adresse.