Fugerne på Elbodalbroen på motorvejen E20 ved Taulov har udtjent deres værnepligt og er nu så nedslidte, at det er blevet tid til at udskifte dem.
Den opgave gik Vejdirektoratet i gang med mandag 10. oktober, og hvis alt går efter planen, så er renoveringsarbejdet afsluttet i midten af december.
Der vil, mens arbejdet står på, være nedsat hastighed og overhalingsforbud på strækningen. Der må derfor forventes en del kødannelse – særligt i myldretiden.