Truck Center Kolding har haft fart på, siden Henrik Conradsen i 2018 overtog værkstedet – og nu knopskyder virksomheden med en ny filial i Odense.
Truckcenteret har således overtaget Odense Lastvognsservice, som blev startet op i 2021 af Simon Binder i værkstedsbygningen på Rugårdsvej 321, hvor vognmandsfirmaet Poul Schou tidligere havde til huse. Fremover bliver lastvognsværkstedet ført videre under navnet TCK Odense.