23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce

Fragtmand tog til havnefest for at gøre sig til

Annonce

Hvordan får man de unges øjne op for transportbranchen?

Jo, man kan fx tage hen, hvor de unge er – og det kunne være til en af sommerens havnefester.

Og det var så lige netop, hvad den lokale fragtmand Ø.S.G. i Taulov gjorde, da der forleden var den traditionsrige havnefest i Juelsminde.

Annonce

Her deltog firmaet, der er en del af Danske Fragtmænd-netværket, i festens afsluttende optog med ”Lærlinge-vognen” med det formål at tiltrække nye chaufførlærlinge.

- Det er sådan en brugt forvogn, vi har købt, og så har vi gået og fået den lavet lidt i stand, så den er lidt attraktiv. Der er en presenning på med vores logo, og der står også på den, at vi søger lærlinge. Vi havde et par lærlinge med til havnefesten, som kørte bilen, og så stod nogle af chaufførernes børn bagi og kastede vingummi ud til folk, siger Henrik Leander Herum, adm. direktør hos Ø.S.G.

Annonce

Har I så fået noget ud af at være med. Var der bid?

- Det ved vi endnu ikke. Vi har først lige fået den her bil etableret, og så vil vi bruge den i vores lokalområde, hvor vi kører, så folk kan se den og se, at vi søger lærlinge.

For tiden er der ti lærlinge hos Ø.S.G.

- Det er den størrelsesorden, vi kører med. De er elever i to til tre et halvt år, og vi skal nok løbende have tre nye lærlinge om året. Vi har faktisk lige ansat to kvinder, så det er en stor ting, siger Henrik Leander Herum.

Annonce

Har I andre tiltag på vej?

- Vi ser hele tiden på, hvad vi kan gøre af tiltag. I oktober måned har vi et arrangement, hvor vi skal have nogle folkeskoleelever ind at gå hos os nogle timer og se, hvad vi har med at gøre. Der laver vi nogle opgaver, hvor de prøver at være med til at læsse en bil og planlægge en tur, så de kan se, hvad jobbet indebærer. Det gør vi først i oktober. Vi har gjort det to gange før, og det har været en stor succes, siger Henrik Leander Herum.

Annonce

Du kan se en video fra optoget i Juelsminde her.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03