Det bliver ikke med opbakning fra Venstre, at der bliver yderligere overhalingsforbud for lastbiler på de danske motorveje.
Det slog Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, fast, da han var igennem i Lastbil Magasinets podcast.
- Jeg er skam også imod ”elefantoverhalinger”. De er med til at give lastbilerne et dårligt omdømme, som de slet ikke fortjener, fordi vi er fuldstændig afhængige af lastbiler. Jeg hæfter mig ved, at branchen i de senere år har gjort en stor indsats for at komme det til livs. Hver eneste vognmand har taget det alvorligt og præger sine chauffører til at undgå de her langvarige overhalinger. Jeg oplever selv, at der er sket en forbedring ude i trafikken.