23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce

Transport Today - Danmarks helt nye magasin til aktørerne i godstransport- og logistikbranchen

Annonce

Vi har forandret os. Velkommen til vores nye sider


Transport Today er Danmarks helt nye magasin til aktørerne i godstransport- og logistikbranchen, der udspringer af avisen Transport Tidende.

Vi har glædet os meget til at vise jer vores nye sider. Vi har forandret os en del, men meget er også det samme.

Annonce

Langt lys på spedition, logistik og godstransport

Navneskiftet til Transport Today ledsages af nyt look på mere bæredygtigt papir i magasinformat. Indeni er vi også forandret.

Transport Today er – med seks udgivelser om året - ikke et traditionelt nyhedsmedie. Over minimum 72 sider finder man som læser fremover udelukkende egenproducerede, langtidsholdbare og informative artikler, portrætter, features og reportager om godstransport og logistik, som tåler at blive læst mere end én gang. Alle udgaver af Transport Today har en særlig sektion i magasinet dedikeret til udgavens fokusområde.

Annonce

De redaktionelle hovedkræfter vil fortsat være journalisterne Anders P. Gajhede og Lars Myrup Lassen, der i rygsækken har samlet næsten 30 års erfaring med transport- og logistik-journalistik.

Nu – som tidligere – gælder det, at vi altid er modtagelige for tips til historier eller problemstillinger, som læserne mener, vi bør tage op, samt konstruktiv kritik, ris og ros.

Daglige nyheder online

Transport Today giver dog ikke slip på de aktuelle nyheder. Vi vil fortsat levere nyt fra godstransportens og logistikkens verden på alle hverdage online på www.transporttidende.com.
De daglige nyheder vil desuden være at finde på Facebook og LinkedIn

Annonce

Den redaktionelle kurs fortsætter

Transport Today og www.transporttidende.com vil fortsat at være det erhvervsvenlige transport- og logistikmedie, der tror på, at bedst mulige rammevilkår for det private erhvervsliv skaber grundlaget for velfærdssamfundet.

Skibe sejler smidigst og lastbilhjulene ruller hurtigst, når danske transport-, logistik- og speditionsvirksomheder er underlagt de mest optimale politiske rammevilkår. Kun derved kan danske transport- og logistikvirksomheder gøre sig gældende på grænseoverskridende markeder med international konkurrence.

Får danskerne ikke importeret varer til hylderne i supermarkedet, materialer til byggesektoren, halvfabrikata og råmaterialer til produktionsvirksomhederne og reservedele til det lokale værksted, kan samfundshjulene ikke køre rundt. De går også i stå, hvis ikke danske produktions- og servicevirksomheder kan eksportere deres varer og tjenester.

Annonce

Den offentlige og den private sektor er hinandens forudsætninger. Men skabes der ikke arbejdspladser og skatteindtægter, er der ingen penge at drive velfærdssamfund for. Det er indlysende i al sin banalitet, og det er (fortsat) Transport Todays redaktionelle ståsted.

Uafhængig journalistik

Transport Today er et frit og uafhængigt journalistisk. Som læser kan man være helt sikker på, at artiklerne i Transport Today er udvalgt og prioriteret efter journalistiske kriterier og principper. Vi ved, at vores kvalitetsbevidste læsere og annoncører ikke vil tage sig til takke med mindre.

Annonce

Rigtig hjertelig velkommen til Transport Today. Vi håber, I synes om vores nye sider.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|