23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Købt eller solgt: - Den nuværende situation er på ingen måde tilfredsstillende

Fire måneders behandlingstid. Det var meldingen, da selvkørende vognmand Søren B. Nielsen, tog kontakt til Færdselsstyrelsen for at få en status på, hvor langt hans ansøgning om fornyelse af kørekort var.
           
Søren B. Nielsen fyldte 70 år sidst i marts. Han er selvkørende vognmand og har kørt lastbil altid. 8. februar afleverer han lægeattest og ansøgning om fornyelse af kørekort til Borgerservice. Det er godt halvanden måned, før han fylder 70 år.          
           
- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at der skal gå fire måneder, før jeg får svar på, om jeg kan få fornyet mit lastbilkørekort. Jeg ved ikke, om jeg er købt eller solgt i den tid. Om jeg kan drive min lille butik videre. Jeg synes, det er lang tid at vente på svar på, om jeg må køre den lastbil, som min forretning er afhængig af, siger Søren B. Nielsen.
 
Lastbil Magasinet har blandt andet spurgt Færdselsstyrelsen om det rimelige i, at der skal gå fire måneder, før Søren B. Nielsen får svar på, om han kan få fornyet sit kørekort.        
 
I overtog opgaven fra politiet med administration af kørekort osv. i oktober sidste år. Hvordan går det med at varetage opgaven med udstedelse og fornyelse af kørekort?
 
- Overdragelsen af området er umiddelbart gået som forventet. Vi gik efter en overdragelsesløsning, hvor vi kunne fortsætte driften med så få forstyrrelser som overhovedet muligt, hvilket lykkedes. Det har dog, som forventet, ikke være muligt at undgå driftsforstyrrelser, der efter de gældende omstændigheder var uundgåelige, bl.a. pga. nye systemer og nødvendige ændringer i sags- og arbejdsgangene.
 
Det har bl.a. medført, at der fortsat er en forlænget sagsbehandlingstid på kørekortområdet. Årsagen til dette skyldes først og fremmest de nødvendige ændringer i driften, som overdragelsen af området har givet. Det er styrelsens vurdering, at vi efter de gældende omstændigheder, har været så godt rustet, som det nu engang var muligt, da området blev overdraget den 1. oktober 2021, og at det nuværende driftsniveau svarer til, hvad man kunne forvente. Det er dog langt fra et, set på længere sigt, tilfredsstillende niveau og vi arbejder derfor intenst på at få implementeret en række tiltag, der skal hæve vores serviceniveau.
 
Hvor lang sagsbehandlingstid er der pt. hvis vi specifikt taler om fornyelse af kørekort C?
 
- Vi har ikke mulighed for at oplyse sagsbehandlingstiden på specifikke kategorier, uden en manuel gennemgang af samtlige fornyelsessager, da vi kun har mulighed for at trække data ud på fornyelsessager overordnet.  Vi kan dog oplyse, at for alle afsluttede fornyelsessager i marts, blev 62 procent af alle sager færdigbehandlet inden for 4 måneder, 91 procent af alle sagerne inden for 6 måneder og 99 procent indenfor 9 måneder. I de resterende 1 procent af sager, blev størstedelen, 6 ud af 10 af sagerne, færdigbehandlet indenfor for 12 måneder.
 
Ligeledes kan det oplyses, at i alle afsluttede erhvervelsessager i marts, blev 83 procent af sagerne afsluttet inden for 4 måneder og 95 procent af sagerne inden for 6 måneder. 99 procent af sager var afsluttet indenfor 9 måneder, mens de resterende 1 procent af sager blev sagsbehandlet i længere tid.
 
En vognmand har forklaret til Lastbil Magasinet, at han skal vente fire måneder på at få behandlet sin fornyelse af kørekort C (han afleverede lægeattest og dokumentation til Borgerservice 8. februar og fik efterfølgende af Færdselsstyrelsen oplyst, at der er fire måneders behandlingstid). Er det rimeligt, at der er en behandlingstid på fire måneder på at få fornyet sit kørekort C?
 
- Sagsbehandlingstiden på en enkelt sag kan variere meget og det er derfor svært at sige, om 4 måneder sagsbehandlingstid i en konkret sag er rimelig eller ej, da det i høj grad afhænger af sagens kompleksitet. Når Færdselsstyrelsen modtager en ansøgning fra en borger, fremsendes der en kvitteringsskrivelse, hvor det fremgår, hvad sagsbehandlingstiden har været på størstedelen af de afsluttede sager af den type, så ansøger har et indblik i, hvad den typiske sags sagsbehandlingstid er.
 
Styrelsen er dog meget bevidst om, at der i øjeblikket er væsentlig forlængede sagsbehandlingstider på en række sagstyper, hvilket desværre var forventeligt i forbindelse med ressortoverdragelsen. Den nuværende situation er dog på ingen måde tilfredsstillende for hverken borgere eller Færdselsstyrelsen og derfor arbejder vi målrettet på, at få implementeret en række tiltag, der skal skabe væsentlige forbedringer på området.
 
Hvad gør Færdselsstyrelsen for at mindske sagsbehandlingstiden?
 
- Færdselsstyrelsen har siden årsskiftet arbejdet på at få implementeret en række tiltag, der skal gøre sagsbehandlingstiden kortere. Der arbejdes både med tiltag, der skal øge den information som borgere, som har en sag under behandling hos os modtager, men også på tiltag, der skal øge vores samlede sagsbehandlingskapacitet. Ligeledes arbejdes der også på at få optimeret vores sags- og arbejdsgange. Derudover har vi også forlænget vores ændrede åbningstider på hovedtelefonen, så vi frem til 1. september vil have lukket på telefonen om onsdagen, da det frigiver yderligere medarbejdere til at sagsbehandle.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047