Som lastbilchauffør med regelmæssige ærinder i den københavnske frihavn, skal man være udrustet med mere end bare det store kørekort og et godt greb om containerkørslen. Man skal helst også være pakket godt ind i en lun jakke, når der skal ordnes papirer i den nye toldbygning på Containervej.
Her får chaufførerne nemlig lov at stå i lange køer i regn, slud, sne og blæst – i det fri og uden overdækning. Situationen var den samme fra årsskiftet 2021 – dengang begrundet med corona-hensyn – men efter Lastbil Magasinets omtale fik havneoperatøren Copenhagen Malmö Port (CMP) til sidst etableret et halvtag.