23948sdkhjf

- Dobbelttrailere kan imødekomme chaufførmangel

Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen offentliggjorde lige før jul en rapport, hvor man har analyseret mulighederne for at indføre dobbelttrailer-konceptet i Danmark.

Overordnet bliver det konkluderet, at man kan spare CO2 og millioner for det danske samfund ved at indføre de her dobbelttrailer-vogntog på udvalgte strækninger.

Vognmandsorganisationen ITD har i flere år talt varmt for dobbelttrailerne. Politisk chefkonsulent hos ITD Lasse Kristoffersen har siddet med i nogle af de udvalg, der har beskæftiget sig med at kigge på de her dobbelttrailere, og helt overordnet tager ITD imod rapporten med kyshånd, fortæller han.

- Helt overordnet er det bare med at komme i gang med at få det her implementeret og få de her køretøjer ud at rulle på de danske veje. Det er godt for klimaet, og der er ingen sikkerhedsmæssige problemer, sådan som vi kan se det, og sådan som det fremgår af analysen, siger Lasse Kristoffersen.

- Og så imødekommer den noget af den chaufførmangel, som vi desværre er udfordret med i branchen. Så det her er en ”win win win-situation” set fra vores bord.

Lasse Kristoffersen siger, at med den her rapport under armen, kan han ikke forestille sig, at man fra politisk hold ikke kunne være enig i at indføre et dobbelttrailer-forsøg.

- Der, hvor knasterne kan ligge, er, at der skal selvfølgelig være noget finansiering til opbyggelse af nogle veje osv. Og så er der jo også den her modificeringsproces i EU, hvor de andre lande også skal adviseres om dobbelttrailere i Danmark. Det kan tage op mod et år, hvis de andre medlemslande ikke svarer prompte. Så det er de ting, vi ser ind i.

- For os at se er det bare at komme i gang med den politiske proces, for så ved vi, hvad vi arbejder hen imod.

Du kan høre et længere interview med Lasse Kristoffersen om dobbelttrailer-konceptet i den nyeste episode af Lastbil Magasinets podcast. Klik her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078