Krav om kameraer giver ikke mening

Sidst i oktober var justitsminister Nick Hækkerup kaldt i samråd af Dansk Folkeparti for at forholde sig til den kedelige tendens med angreb på studentervogne, der har bredt sig gennem de seneste tre år. 39 sager har politiet registreret siden 2019, der omhandler angreb mod studentervogne.
 
Som opfølgning på samrådet stillede Peter Skaarup (DF) en række spørgsmål til ministeren. Blandt andet om brugen af kameraer på studentervogne. Under samrådet gav Peter Skaarup udtryk for, at han mener, det vil være en ide at udstyre studentervogne, der kører ind i bestemte områder, med kamera.
 
- Min umiddelbare vurdering er, at man inden for de nuværende rammer vil kunne udstyre studentervogne med kamera, og at optagelser kan bruges som bevis. Men det kan godt være, vi skal vende tilbage skriftligt, for der er jeg ikke helt sikker på, hvordan det står, sagde ministeren i samrådet.
 
20. oktober – umiddelbart i forlængelse af samrådet - stillede Peter Skaarup så spørgsmålet:
 
- Vil ministeren som opfølgning på samrådet om kast af objekter mod studentervogne oplyse, om muligheden for brug af kameraer for at sikre de fornødne beviser undersøges nærmere?
 
Nick Hækkerup har bedt Rigspolitiet om svar. Og set fra politiets side er der ikke ræson i, at udstyre landets studentervogne med kameraer. .  
 
- Rigspolitiet skal i forhold til opsætning af kameraer på studentervogne bemærke, at en positiv effekt i forhold til efterforskning af sager, hvor der er kastet objekter mod studentervogne, vil forudsætte, at et kamera kan dække 360 grader. Alternativt vil der skulle være en hjælper til chaufføren, der manuelt kan styre et kamera, der ikke dækker 360 grader.
Begge løsninger vil imidlertid være dyre, hvilket formodes at ville forøge prisen på studentervognene betydeligt. Sammenholdt med antallet af hændelser og karakteren af langt de fleste hændelser er det Rigspolitiets vurdering, at et krav om kameraer på studentervogne ikke vil give mening ud fra et politimæssigt perspektiv, står der i svaret.
 
I ingen af de i alt 39 tilfælde af angreb på studentervogne, hvor der blandt andet er kastet med objekter mod lastbil og de festende unge studenter, er der rejst sigtelser. Størstedelen af angrebene mod studentervogne er sket i Københavns Vestegns politikreds, hvor 21 ud af de i alt 39 angreb er sket. Otte er sket i Købehavns politikreds, mens Nordsjællands politi fortæller om fire angreb siden 2019. To er sket i Østjylland, to på Fyn, et i Nordjylland og et i Sydøstjylland.