Chaufførmanglen har fået den konsekvens for Skive Kran & Transport, at de på tredje måned har én bil ud af otte, der står stille. Der er ganske enkelt ikke en ledig chauffør at finde til den.
- Det er ikke for godt, og det betyder jo, at den bil ikke tjener noget, så længe den står stille. Hvis den stadig står stille ved årets udgang, må vi se på, om vi skal sælge den bil, siger Poul Silkjær der sammen med sønnen Klaus driver Skive kran & Transport.