- Folk, der er nogenlunde fornuftige, de bliver også ansat. Om jeg så får to ekstra chauffører, så ansætter jeg dem, for vores chauffører har allerede rigeligt at lave.
Det siger vognmand Flemming Thisgaard fra Give, som netop har været på udkig efter flere chauffører til sin vognmandsforretning.
Flemming Thisgaard skrev 2. august et facebookopslag, hvori han søgte efter nye chauffører, og det har betydet, at vognmanden nu har ansat yderligere fire chauffører – to erfarne og to lærlinge – hvoraf den ene lærling sågar er en kvinde.