23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Nej, traileren ryger ikke med ved ny vanvidslov

Nej, myndighederne kan ikke også fremover konfiskere traileren, hvis en chauffør bliver snuppet for vanvidskørsel.

Det slår transportminister Benny Engelbrecht (S) fast i et svar til Folketingets Transportudvalg.


Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om en skærpet indsats mod vanvidskørsel, herunder at give mulighed for at konfiskere køretøjet, uanset om gerningsmanden ikke selv ejer det køretøj, der blev brugt til at køre råddent med.

Der er bred politisk opbakning til de skærpede sanktioner ved vanvidsbilisme, men Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har altså fundet anledning til at få det slået helt fast, om der med loven fremover også vil kunne ske tredjemandskonfiskering af traileren, eller om det alene vil gælde trækkeren?

Men færdselslovens § 133 a indeholder altså alene hjemmel til konfiskation af motordrevne køretøjer, og det ændrer lovforslaget ikke på. I denne paragraf i færdselsloven lyder det blandt andet, "at der ved grove overtrædelser af færdselsloven, eller hvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, kan ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj".

- Dette ændrer lovforslaget ikke på, og det vil således fortsat alene være muligt at konfiskere motordrevne køretøjer. Dette gælder både i de tilfælde, hvor konfiskation sker hos føreren, fordi denne er ejer af køretøjet, og i tilfælde, hvor konfiskation sker hos tredjemand, siger Benny Engelbrecht.

Et påhængskøretøj er nemlig ud fra definitionerne i færdselsloven (selvsagt) ikke et motordrevet køretøj.

- Påhængskøretøjer - for eksempel trailere - vil således hverken efter færdselslovens gældende konfiskationsregler eller efter de ændringer, der foreslås med lovforslaget, kunne konfiskeres i anledning af, at det motordrevne køretøj, der trækker påhængskøretøjet, konfiskeres, fastslår Benny Engelbrecht.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063