- Hvis vi holder den online, så kommer jeg til at snakke alene til en skærm. Der er ingen, der gider at følge med online. Det kunne vi se på den generalforsamling, DTL holdt online sidste år. Nej, folk skal ud at have lidt godt at spise og snakke lidt med de andre vognmænd.
Sådan lyder det fra formand for Sjællands Vognmandsforening, René Mitrofanov, der fortæller, at man i foreningen har valgt at udskyde årets generalforsamling. En generalforsamling, der var programsat til 13. marts.
- Det er svært at sige, hvornår vi kan holde den. Men vi skal måske hen til efteråret, lyder vurderingen fra René Mitrofanov.