Vinter er lig med sne, is og frostgrader. Sne, is og frostgrader er lig med ekstra arbejde for lastbilchauffører.
Lige nu er turen under en snebro inden kørsel nødvendig for mange. Men ikke alle chauffører er lige begejstrerede for at stå på en snebro i mørke og minusgrader. For selvkørende vognmand Claus Wendelborg Nielsen der kører i Sverige og Danmark er der ingen tvivl – at stå på en snebro klokken fire om morgenen i minus 10 grader og banke is af taget på den container han har på sin trailer, er ikke et scenarie han er vild med.