Med virkning fra den 1. september har Universal Transport A/S købt og overtaget alle aktiviteter i
GodsMyrerne ApS, og dermed samler man alle nuværende Sjællandsaktiviteter med GodsMyrernes aktiviteter i Lille Skensved på Sjælland.
Men overtagelsen af GodsMyrerne betyder også flere nye arbejdspladser. Ejer og direktør i Universal Transport, Brian Søgaard, fortæller glad til Lastbil Magasinet, at man nu også søger yderligere 5-10 nye chauffører.