23948sdkhjf

Varebiler: Kontrol giver 25 sigtelser

20 varebiler kontrolleret ved Vejle.

Sydøstjyllands Politis færdselsafdeling og Tungvognscenter Syd udførte i forgårs en målrettet aktion omkring Vejle, hvor 20 varebiler blev kontrolleret.

Kontrollen blev blandt andet foretaget på baggrund af, at der 1. juli i år er indført nye regler om godskørsel i varebil for fremmed regning. De nye regler stiller en række krav til både vognmanden og chaufføren, og så skal varebilen være registreret til at køre firmakørsel, hvis det er tilfældet.

25 sigtet for 27 overtrædelser

Vicepolitiinspektør Jesper Engelund fra Sydøstjyllands Politi:

- Resultatet af onsdagens kontrol førte til, at 25 personer blev sigtet for i alt 27 overtrædelser. Og indtil videre er der beregnet et samlet bødekrav på ca. 180.000 kr.

Kontrollen afdækker en bred vifte af forseelser, begået af varebilschauffører og tilhørende virksomheder.

Overtrædelser

Tre varebiler med manglende varebilstilladelser. Udgangspunktet er en bøde på 35.000 kr. pr. overtrædelse. Ved gentagelse forøges bøden til det dobbelte.

Fire varebiler med overlæs på henholdsvis 42, 22, 17 og 9,5 procent. I disse tilfælde får både fører og ejer bøder på i alt 20.025 kr.

Fem varebiler med manglende VUB-bevis (Varebilschaufføruddannelsesbevis), hvor både fører og ejer sigtes. Udgangspunktet er en bøde til chaufføren på 4.000 kr. og en bøde til virksomheden på 8.000 kr.

To varebiler med manglende påført CVR nr. på bilen og ikke medbragt lejekontrakt. Udgangspunktet er en bøde på 5.000 kr.

To varebiler med manglende registrering af køretøj i register for varebilsregistret, hvilket takseres til 5.000 kr. pr. stk.

To varebiler hvor føreren talte i mobiltelefon. Det resulterer i en bøde på 1.500 kr. og et klip.

Ét styk manøvreforseelse, hvilket giver klip og bøde.

Én varebil kørte over for gult lys, hvilket giver en bøde på 1.500 kr.

Én varebil havde fejl og mangler, hvilket giver en bøde på 1.500 kr.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093