Den 25-årige irske chauffør der onsdag eftermiddag blev anholdt efter fundet af 39 lig i den køletrailer, han kørte med, har gennem det seneste døgn været gennem den barske britiske mediemølle.
Billeder af ham og hans kæreste på forsiden af The Sun, et foto af ham fra førerhuset af den Scania han kørte i samt hans navn og adresse florerede allerede på de nådesløse britiske avis- og netforsider kort efter hans anholdelse.