Tirsdag var transportminister Benny Engelbrecht (S) igen kaldt i samråd i Transportudvalget af Ole Birk Olesen (LA) for endnu en gang at svare på kritiske spørgsmål om gennemførelse af vejprojekter.
Selv om det lå uden for rammen for samrådsspørgsmålet, greb Nye Borgerliges Mette Thiesen anledningen til igen at spørge ind til den meget omdiskuterede brugerbetaling over Kronprinsesse Marys Bro. En brugerbetaling, der blandt andet betyder, at vognmænd må slippe 41 kroner per vej for at køre over den nye bro.
Mette Thiesen ville blandt andet vide, om der kan findes penge til at fjerne broafgiften, når transportministeren vil genåbne forhandlingerne om fremtidens infrastrukturplan?