Energiselskabet OK har fået ny logistikchef. Søren Kejser er tiltrådt stillingen 1. maj og får ansvaret for OK's mere end 100 tankvogns-chauffører og for kørselsplanlægningen i OK's distributionscenter i Fredericia
37-årige Søren Kejser er udlært speditør i DSV og tager 14 års erfaring med fra virksomheden. Søren Kejser har i en årrække haft forskellige lederroller relateret til DSV's daglige drift, senest i rollen som trafikchef. Han har således haft ledelsen af ”trafikker” i ind- og udland og har stor erfaring med at arbejde med flere forskellige leverandører på transportområdet.
AnnonceI OK bliver Søren Kejser den øverst ansvarlige for distributionen af OK's flydende produkter som benzin, diesel og fyringsolie til privat- og erhvervskunder og ikke mindst til OK's 667 tankstationer og 72 Truck Diesel-stationer i hele landet.
AnnoncePrivat bor Søren Kejser i Horsens med sin familie.
Annonce