Henning Lauritsen, formand for Holstebro Vognmandsforening, reagerer nu på den melding, som han i går fik fra vognmand Jan Jensen, Sevel. Vognmanden protesterer over, at betjente fra Tungvognscenter Nord har sendt nogle af hans lastbiler til syn ”for små bagateller”.
- Enhver vognmand med respekt for sig selv holder selv øje med sine dæk og kører eventuelt på værksted, hvis der er dækskader. Så man ikke risikerer at få ødelagt lygter og andet. Det er fuldstændigt vanvittigt at kalde til syn alene på grund af en rift i et helt nyt dæk. Og at kalde en bil til syn på grund af et stenslag er at skyde gråspurve med kanoner, siger lokalformand Henning Lauritsen til Vognmandens Fagblad.