Sagt på godt dansk, så lægger Midt- og Vestjyllands Politi sig ned, måske ikke fladt ned, men de lægger sig ned, når det kommer til sagen om den stærkt berusede polske lastbilchauffør, der blev stoppet om morgenen 22. november 2018 på den midtjyske motorvej med en tårnhøj promille.
Chaufføren blev anholdt og taget med til Herning Sygehus, hvor han fik taget blodprøve. Desuden blev der lavet to udåndingstests, der dog ikke kan bruges som bevisgrundlag i sager om spirituskørsel. Den ene test blev taget godt halvanden time efter anholdelsen og viste en promille på 2,25, mens den anden blev taget godt tre og en halv time efter og viste en promille på 1,26.