Lastbil Magasinet har i de seneste dage talt med og berettet om flere chauffører, der oplever at blive fanget mellem to regelsæt, når de efter endt køretid skal finde et sted til at afholde det daglige hvil.
Pga. mangel på p-pladser har en række chauffører oplevet at vågne op til en afgift på 2040 kr. efter at have overnattet uden for en opmærket bås på en af landets rastepladser langs motorvejsnettet – som konsekvens af skærpede p-bøder til lastbiler samt øget p-kontrol på rastepladserne efter indførelsen af 25 timers p-begrænsning sidste år.