»Myndighederne er gode til at være ude med kontrol. Der bliver afsat ressourcer, så politiets måltal bliver opfyldt. Men jeg kunne rigtig godt ønske mig, at politiet også havde ressourcer til at assistere borgerne, når der er behov for dét.«
Sådan lyder det noget spidst fra advokatfuldmægtig Rasmus Lind Hardt fra Advokatgruppen i Fredericia. Specialisten i tungvognssager mener nemlig, at myndighederne arbejder alt for langsomt i en sag, hvor en vognmandsvirksomhed i Trekantområdet først på året blev franarret flere hundrede tusinde kroner via en fupmail.