Der fulgte en hale af reaktioner, da Rigspolitiet i marts måned udsendte skærpede retningslinjer for særtransport. Flere i transportbranchen forudså en øget belastning af vejnettet og miljøet som følge af det, der var en formuleringsændring i Særtransportbekendtgørelsen.
Med det postyr, det skabte besluttede Færdselsstyrelsen, som er den øverste myndighed på området at mødes med branchens aktører med det formål at afklare mulige misforståelser foranlediget af Rigspolitiets vejledning til politiets særtransportkontorer. I møderne deltog blandt andet DTL Kran Blok Erfa, ITD og Dansk Erhverv.