23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Bilist uden kørekort bankede op i lastbil

Kl. 7.11 mandag rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, hvor en lastbil og en personbil var stødt sammen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det viste sig, at en 25-årig mand fra København S som fører af en lastbil i det sydgående spor på Københavnsvej lidt syd for Egedesvej i Køge bremsede op i den hensigt at foretage en U-vending. Opbremsningen opdagede en bagfra kommende bilist, en 47-årig mand fra Solrød Strand, for sent, så han kørte med personbilens front ind i bagenden på lastbilen.

Den 47-årige og en 9-årig dreng, der var passager i bilen, blev begge bragt til skadestuen i Køge til henholdsvis behandling for mindre læsioner i hovedet og til observation for eventuelle læsioner i brystet.

Lastbilchaufføren slap uskadt fra uheldet, som bevirkede, at vejen var spærret i nordgående retning, og der var kun et spor farbart sydgående indtil kl. ca. 8.30, hvor den havarerede personbil var blevet bugseret væk.

Efterfølgende viste det sig, at den 47-årige ikke havde førerret til at køre bil, så begge parter kan forvente at høre nærmere fra politiet, når omstændighederne ved uheldet er fuldt belyste.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|