Den danske lastbilchauffør Søren Bruhn fik fredag 20. april 2018 omstødt sin dom på livsvarigt fængsel ved appelretten i Athen. Dommen blev ændret til fængsel i 20 år. Nu er det store spørgsmål så, om han kommer hjem til Danmark for at afsone sin straf i et dansk fængsel, og hvornår det kan blive.
Da den danske chauffør tilbage i september 2014 blev idømt livsvarigt fængsel - efter græsk politi havde fundet 415 kilo hash i traileren på hans lastbil - ankede han sagen på stedet. Søren Bruhn har gennem hele sagen nægtet sig skyldig.