Fra september 2017 til marts 2018 skete der syv ulykker med væltede grisetransporter. Det har Rigspolitiet oplyst Justitsministeriet efter transportminister Ole Birk Olesen har indhentet svar på et spørgsmål, han blev stillet tilbage i januar 2018.
Spørgsmålet omkring de væltede grisebiler kom fra Liselott Blixt, der er psykiatri- og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti. Hun havde bedt ministeren komme med et svar på, om der fandtes opgørelse over, hvor ofte en grisetransport vælter, og om det i den forbindelse undersøges, om der er levet op til de gældende sikkerhedsregler.