23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen

I påsken gennemfører Vejdirektoratet et vejarbejde under broen ved Karlslunde Centervej i sydgående retning for at sikre tilstrækkelig frihøjde under broen.

Arbejdet går i gang lørdag 24. marts og er planlagt til at pågå frem til mandag 2. april. Vejarbejdet strækker sig over en lille kilometer og berører kun trafikken i sydgående retning.  

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
 
Vejarbejdet udføres i de to yderste spor, samt i nødsporet. Der vil i hele perioden være tre smalle spor farbare forbi vejarbejdet. Der bliver en hastighedsnedsættelse til 80 km/t.  


 
Trafikale konsekvenser


Arbejdet foregår kun i sydgående retning, og trafikanterne må forvente længere rejsetid på strækningen. Det er specielt på hverdagene i uge 13 i tidsrummet 14-19, der bliver pres på strækningen. Der må forventes længere rejsetid i eftermiddagsmyldretiden på op til 45 minutter.  
 
Skærtorsdag, 29. marts forventes en forlænget rejsetid på 10-15 minutter i tidsrummet 9-13.
 
Der kan forekomme reduktion ned til ét spor i aften- og nattetimer i forbindelse med selve trafikomlægningerne. Arbejdet er vejrafhængigt og kan udskydes på grund af regn.
 
Da vejarbejdet udelukkende foregår i de sydgående spor, forventes det ikke at genere påskeferiens hjemrejsetrafik.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web03