»Jeg er trådt tilbage efter syv år på formandsposten. Jeg har det lidt ambivalent med det. Jeg siger jo stadig ”vi”, men på den anden side har jeg det fint med det. Dem, der skal tage over, har alderen til det, og jeg synes, det er bedst med en aktiv vognmand som formand.«
Det siger tidligere formand for Storstrøms Vognmandsforening Henrik Ibsen, som med weekendens ordinære generalforsamling i foreningen sagde ’farvel og tak’ på posten som formand.