Hvad der i første omgang så ud til at være en betændt sag om en dansk transportørs filippinske chauffør, der kørte uden gyldigt kørekort, kan nu vise sig at være helt uden hold.
Det er sandt, at en chauffør med filippinsk baggrund kørende i en lastbil på rumænske plader for det danske transportfirma Contrans var nødsaget til at standse på den tyske motorvej nær Neumünster onsdag i sidste uge. Det er også sandt, at det skabte en enorm kø og motorvejen var spærret i mere end en time, hvor trafikken blev ledt via Neumünster. Det er også sandt, at standsningen skyldtes en defekt på lastbilen.