23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Ny maxi flexi til Skjern

Vognmand Kim Christensen, Skjern ApS, har købt en ny Kel-Berg 3-akslet maxi flexi-gardintrailer ved Lastas i Hedensted.

Vognmand Kim Christensens hovedbeskæftigelse er sand- og grustransport til betonværker, elementfabrikker samt kørsel for entreprenører og håndværkere. Derudover er de også leveringsdygtige i mindre leverancer af sand, grus og andet stenmateriale fra egen grusgrav. Ved siden af dette har de
også udlejning af åbne samt lukkede containere til håndværkere samt private.

Chassisopbygning:

- Letvægtschassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3

- Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis

- Leveres med truckbeslag i bagenden

Gardinopbygning:

- Skydetag med 70% åbning monteret på kraftige forbukkede alu.vangere samt med manuelt hævetag

- 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 alu.brædder

- 2 stk. sandwich stålbagdøre med 2 stk. indbyggede stanglukkere pr. dør

- Bund belagt af 28 mm hårdttræsplanker

- Kantramme leveret med hulskinne

- Front af 400 mm høj stålboxprofiler med indvendig stålplade

- Leveret med 1 stk. rustfri værktøjskasse

Traileren leveres med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og liftaksel på 1. aksel samt original BPW-luftaffjedring. Den er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 40 tons.

Den er leveret af Anders Larsen fra Lastas.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|