Ligesom der tales om arbejdsforhold, hvem der kører for hvem, og hvor det hele er på vej hen, så tales der ude blandt chaufførerne også lige nu om, hvorvidt der er den katastrofale mangel på chauffører, som nogle taler om.
En af de chauffører der hver dag sidder bag rattet, følger med i debatterne om den danske transportbranche og har et kendskab til, hvilken vej vinden blæser, er Mads Schou Melchiorsen. Han har arbejdet som chauffør i tre år og er ansat ved vognmandsfirmaet Jørgen Hansen Transport, der ligger i Taulov.