»Der har været mere at lave i 2017.«
Det er den positive besked fra formand for Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening, Torben Nielsen, som med tilfredshed kan se tilbage på det forgange år i den nordvestsjællandske vognmandsforening.
Lokalforeningen er med sine 29 medlemmer en af landets mindste, og formanden forklarer, at de fleste vognmænd kører ud af området til det øvrige Sjælland for for alvor at få noget at rive i. Det er ikke i Odsherred, de store bygge- og anlægsopgaver finder sted, fortæller han.