»Nej, vi kan ikke barrikadere os, fordi nogen ikke kan finde ud af, at man ikke må smide noget ud over bro.«
Sådan sagde formand for Fyns Vognmandsforening, Claus H. Hansen, i september til Lastbil Magasinet, da der igen var kastet sten fra en motorvejsbro mod en bil.
Fyens Stiftstidende lavede på samme tid en gennemgang i sine arkiver om stenkast sammenholdt med uddrag af døgnrapporter fra Fyns Politi. Denne gennemgang gav ifølge avisen et billede af, at mange stenkast eller kast med andre genstande, er sket på netop Fyn. Fra 2000 til 13. september har der været mindst 33 tilfælde, hvor biler eller lastbiler er blevet ramt genstande. I langt de fleste tilfælde på Fynske Motorvej, skrev avisen.