23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Rumænere smidt ud af IRU

Den rumænske transportorganisaiton ARTRI blev i sidste uge ekskluderet af den internationale organisation for vejgodstransport, IRU, som bl.a. har danske ITD og DTL blandt medlemmerne.

IRU’s eksekutiv-komite besluttede at smide ARTRI på porten, efter at den rumænske organisation igennem længere tid har holdt fast i et krav om at få refunderet store millionbeløb, som IRU ifølge anklagerne har tilbageholdt fra medlemmerne i forbindelse med administrationen af det globale fortoldningssystem TIR.

Svindelanklagerne, som kom frem for offentligheden i foråret 2016, handler kort fortalt om ca. 530 mio. schweizerfranc (3,6 mia. kr.), som siden 2013 angiveligt er blevet ”gemt væk” via forskellige ordninger med returkommission og skuffeselskaber i den internationale organisation IRU.

Anklagerne efterforskes stadig af de schweiziske myndigheder, eftersom IRU har hovedsæde i Geneve. IRU’s ledelse støttes dog fortsat af et flertal af medlemsorganisationerne.

Transportorganisationen AITA fra Moldova var ligeledes til indstillet til eksklusion på IRU-mødet – men blev taget til nåde efter at have mildnet kritikken over for IRU.

Samtidig var der valg til bestyrelsen i IRU’s eksekutiv-komite, hvor DTL’s adm. direktør Erik Østergaard var blandt de ni kandidater til en af de fem ledige pladser – uden dog at opnå valg i denne omgang.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|