Lars Skak Jensen har ikke ligget på den lade side, siden han i 2013 overtog Skaks Specialtransport & Kraner fra sin far Magnus Skak.
Såvel omsætningen som antallet af medarbejdere er flerdoblet for den sønderjyske vognmand og kranvirksomhed med hovedsæde i Rødekro.
Lars Skak Jensen har investeret kraftigt i materiel for at kunne varetage flere og større opgaver for byggeriet, og den hurtige ekspansion er så småt begyndt at slå igennem på bundlinjen.