En øget kontrol og mere konsekvens over for lastbilchauffører, der parkerer ulovligt vil komme de danske chauffører og vognmænd til gode.
Det mener Kolding Kommunes viceborgmester Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti.
I sidste uge deltog han i et debatmøde om social dumping i transportbranchen på rastepladsen Hylkedal Øst, og nogle af de historier han har hørt fra vognmandsbranchen de seneste uger har gjort ham stærkt fortørnet.