Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sendt udkast til ændringsbekendtgørelse om kvalifikationskrav til førere af lastbiler og busser i høring. Der er høringsfrist 31. oktober 2017.
Vejtransportbranchens organisationer har efterlyst mere fleksibilitet i den lovpligtige efteruddannelse for gods- og buschauffører. Efteruddannelsen varer fem dage, hvoraf tre af dagene på nuværende tidspunkt indeholder en række obligatoriske fag, mens der de sidste to dage kan vælges imellem en række forskellige kurser.
AnnonceI udkastet til bekendtgørelse foreslås, at efteruddannelsen fremover bliver opbygget af tre moduler:
- Et obligatorisk modul på to dage med ajourføringer inden for bl.a. færdselsregler, køre- og hviletid, trafiksikkerhed og førstehjælp.
Annonce- Et brancherettet modul på to dage.
- Samt et valgfrit modul på én dag.
Da nogle uddannelsessteder allerede har planlagt undervisningen i 1. halvår 2018, har uddannelsesstederne mulighed for at udbyde efteruddannelse i den nugældende form indtil udgangen af juni 2018.
Annonce