23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Hver tredje lastbil bremser for dårligt

Hvert tredje tunge køretøj bremser ikke godt nok.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som DR har fået aktindsigt i.

En opgørelse fra politiets bremseprøvestand viser, at andelen af bremser, der ikke lever op til kravene, har været nogenlunde stabilt de seneste tre år.

I den periode har tungvognspolitiet registreret 854 bremsefejl og inddraget 136 nummerplader.

Over for DR kalder formand for 3F Transport Jan Villadsen tallet for ’helt vanvittigt’.

Han forklarer, at chauffører af og til kontakter 3F, fordi de er utrygge ved sikkerheden med lastbilen, men at de føler sig pressede til at køre alligevel.

»Chauffører er bange for at miste deres job, hvis de ikke gør, som vognmanden siger, men de skal sætte bilen, hvis sikkerheden ikke er i orden,« siger Jan Villadsen til DR.

DTL’s underdirektør Ove Holm afviser, at danske vognmænd ser stort på bilernes sikkerhed.

Han peger på, at de danske krav er højere end i andre EU-lande som den del af forklaringen på det høje tal.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|