Der er plads til forbedring. Og det handler om, at transportbranchen stadig skal gøre mere for at få trailerne sikret mod tyveri.
Det fastslår specialkonsulent hos Syd- og Sønderjyllands Politi Christian Østergaard.
For nylig blev B&O-fjernsyn til en samlet værdi af 1,6 mio. kr. stjålet fra et polsk vogntog ved HI-Park ved Herning. Og uden at ville gå ind i denne konkrete sag vil specialkonsulenten dog gerne slå fast, at alt for mange trailere med højværdigods står aldeles usikrede med indhold, der kan være alt fra fødevarer til fjernsyn.