Den Rare Vognmand ved Jens Fjellerup har købt en ny Volvo. Der er tale om en Volvo FM500 8x4 tridem med fuld luftaffjedring. Den er leveret med Globetrotter-førerhus, mediaanlæg med integreret navigation, VEB+ motorbremse, udsynspakke med Xenon-forlygter, Volvo Dynamic Steering, I-Shift med anlægssoftware, læderrat, bakkamera i integreret skærm, Work Remote fjernbetjening, køleskab under køjen og meget mere. Bilen er opbygget i hydraulikafdelingen hos Autohuset Vestergaard A/S i Horsens med formonteret HIAB 302-kran samt Sawo-wirehejs.
Den er leveret af Autohuset Vestergaard i Horsens ved salgschef Søren Lyhr Sørensen.