Om få dage ruller endnu en ny aktør i rednings- og vejhjælpsbranchen ud på de danske veje.
Redning Danmark er navnet på det nye selskab, som bygger på en række af de stationer, som i forbindelse med strukturændringer udtræder af netværket i SOS Dansk Autohjælp pr. 1. august.
Hos Redning Danmark erklærer adm. direktør Søren Peters, at selskabet er helt klar til at tage kampen op på det danske vejhjælpsmarked. Han vil dog af kontraktmæssige årsager ikke selv sætte dato på, hvornår bjærgningsbilerne fra Redning Danmark ruller ud af garagen.