Efter en årrække med nedadgående kurver i antallet af dødsofre i trafikken er kurven nu – i hvert fald en stund – knækket. På den dårlige måde.
De nyeste tal for 2015, som netop er færdiganalyserede, viser, at der to år i træk er sket en stigning i dødstallet på først 1% og siden 2%.
Dermed er det årlige dødstal oppe på 26.300 omkomne. Tallene gælder hele EU, og den bekymrende udvikling gælder også for ulykker med lastbiler involveret. Denne type ulykker ligger nemlig stabilt på at udgøre 15% af den dødelige statistik.