»Vi kan ikke bare skrige på nye chauffører, hvis vi ikke tager nogen ind.«
Sådan lyder det bastant fra Morten Dalgaard Andersen, indehaver af KA Transport og Montage i Hadsund. En virksomhed, der udfører arbejder med stålkonstruktioner i Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Firmaet udfører avancerede montageopgaver, og ligesom hos mange andre danske virksomheder med kranbiler oplever man også her, at det er meget svært at finde kvalificerede medarbejdere.