23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Stor offensiv efter nye kørelærere

Der er mangel på storvognskørelærere. Derfor sætter Dekra nu en stor offensiv ind for at skaffe undervisere til området. Tilbuddet lyder på gratis uddannelse og efterfølgende jobgaranti hos Dekra.

Ifølge koncerndirektør i Dekra, Peter Laursen, er der simpelthen ikke undervisere nok på markedet lige nu, og det er et problem, når behovet for nye chauffører i Danmark skal dækkes.

- En investering

Peter Laursen forklarer til Lastbil Magasinet, at han mener, at manglen på storvognkørelærere blandt andet skyldes, at det koster op til 80.000 kroner at bygge oven på en b-kørelæreruddannelse, og at de folk, der allerede har en uddannelse som kørelærer til b-kørekort, måske tøver en ekstra gang med at tage næste skridt på uddannelsesstigen, når det både koster flere tusinde kroner, og de samtidig skal tilbage på skolebænken. Det er er derfor, Dekra tilbyder overbygningen gratis og stiller jobgaranti. Et tiltag, som koncerndirektøren ikke tøver med at kalde en god investering.

»Så er der ingen, der tænker, kan jeg mon betale 80.000 kroner. Når vi laver den her investering, forpligter folk sig omvendt til at arbejde hos os i et år. Man kan altså ikke bare tage uddannelsen og så smutte igen på dag 2,« siger Peter Laursen.

Kapacitetsmax

Dekra har sat jagten ind i alt på 40 nye undervisere. Peter Laursen mener, at det med denne opgradering vil være muligt at uddanne yderligere 5.000-7.000 chauffører årligt. Dekra uddanner og efteruddanner i dag 40.000 chauffører om året.

»De 40 undervisere kan være kørelærere, men vi kan også bruge nogle til undervisning i førstehjælp og i energirigtig kørsel. Det kræver ikke en kørelæreruddannelse. Vi satser på 25-30 kørelærere. Nok nærmere 30,« siger Peter Laursen.

Koncerndirektøren fortæller, at arbejdet som underviser er et fuldtidsjob, og at Dekra søger undervisere i alle dele af landet.

Hvilke konsekvenser har de manglende undervisningsressourcer lige nu. Er der et problem pt.?

»Ja, der er et problem nu. Vi har mest travlt i de mørke måneder, og hen over vinteren har vi nået et kapacitetsmax, som betyder, at kursister måske må vente til næste hold med undervisning, eller at vi må henvise til andre,« siger Peter Laursen.

»Men vi vil ikke gå på strandhugst hos de andre udbydere. Det presser markedet op, men løser ikke nogen problemer,« tilføjer Peter Laursen.

Ifølge uddannelseskampagnen Job i Transport vil Danmark i de kommende år få brug for 2.500 nye chauffører.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01