23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Viking taber stadig millioner

Det er gået hurtigt, siden den norske redningskoncern Viking Redningstjeneste International AS i 2014 gik ind på det danske marked for vejhjælp og assistancetjeneste.

Det danske selskab Viking Assistance A/S har fået opbygget et stort netværk af stationer landet over og er blevet en central aktør på det danske marked for vejhjælp – men det har langt fra været gratis.

2016-regnskabet for Viking Assistance viser et underskud på 1,1 mio. kr., og det er endda et markant fremskridt i forhold til 2015, som gav et minus på 5,6 mio. kr.

Det norske moderselskab har dog ifølge årsrapporten erklæret sig parat til fortsat at holde hånden under det danske selskab – som minimum frem til 31. maj 2018.

Det samme gælder for selskabet Viking København A/S – det tidligere Camoni – som Viking opkøbte i 2014 ved introduktionen til det danske marked. Viking København tabte 3,7 mio. kr. i 2016, men også her garanterer de norske ejere for driften frem til i hvert fald 31. maj 2018.

Det er anden gang, at Viking Redningstjeneste International AS prøver lykken i Danmark. I 2012 forsøgte Viking sig med et kortvarigt samarbejde med det hedengangne Redningskorps Danmark (senere Redningsgruppen), men det kørte hurtigt skævt.

Viking har mere end 60 års erfaring i branchen fra Norge, mens man har været til stede på det svenske marked i ni år. Viking-koncernen er ejet af AAC Capital Partner, en af Europas største kapitalfonde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02