I løbet af de første 11 måneder af 2016 er der indregistreret 11,7 procent flere kommercielle køretøjer i EU – her af et plus på 13,2 procent i november, svarende til 203.799 nye biler.
Væksten kører igennem på tværs af alle segmenter og alle større markeder. Det italienske marked oplevede den største stigning i november med et plus på 70,2 procent, efterfulgt af Frankrig med 15, Spanien med 14,2, Storbritannien med 3,7 og Tysklands 1,8 procent.
I alt er mere end 2,1 mio. nye biler indregistreret til de europæiske veje i årets første 11 måneder.
I perioden er det igen Italien, der topper med en fremgang i salget på 44,2 procent. På de følgende pladser kommer Spanien med 11,1 procent, Frankrig 8,9 procent, Tyskland 7,4 procent og Storbritannien med 2,2 procent.