”Alt for unuanceret”.
Det siger forsvarsadvokat og ekspert i strafferetlige færdselssager Jacob Forman om de konklusioner, han har læst i Havarikommissionens undersøgelse af 30 lastbilulykker. En rapport, der blev offentliggjort fredag.
Advokaten mener, at man med undersøgelsen nok en gang gør chauffører og vognmænd til skurke, når man påpeger, at chaufførers uopmærksomhed fører til ulykker. Han mener, at der mangler et afgørende fokus på, ”at højresving er en fordeling af den desværre til rådighed stående opmærksomhed hos chaufføren”.